Læs lederen fra Teltdugen 2012 Nr. 2.

Læs lederen fra Teltdugen 2012 Nr. 2.

Teltdug lederen

Så er det ved at være tid for et nyt spejder-år!

Meget er sket siden sidste udgave af Teltdugen!
I marts havde vi vores årlige grupperådsvalg (“generalforsamling”) – en aften hvor vi bl.a. fik fremlagt gruppens økonomi.

Vi har også deltaget i den årlige byfest i Grejs – en lidt våd fornemmelse, men alligevel en godt besøgt byfest.

I år deltog vi også i sportsfesten i Lindved – her havde vi forsøgt os med en “vand-maskine”, hvor en person sad over et bassin med vand; ved siden af bassinet var en form for skydeskive, som man skulle ramme. Når man ramte skydeskiven faldt personen over bassinet i vandet. Sjovt at opleve hvor kort eller lang tid, man skulle bruge for at få vedkommende i vandet!

Vi nåede også at deltage i Parkens Dag i Lindved – et arrangment, som efterhånden er ved at blive en tradition. Lokalrådetes evaluering af dagen viser stor tilfredshed med spejdernes indsats på dagen.

Langt om længe kom vi så på den store fælles spejderlejr i Holstebro – den hidtil største spejderlejr arrangeret på dansk jord. 35 personer fra Grejs/Lindved Gruppe deltog i den fantastiske lejr. Glædeligt at så mange fra vores gruppe ønskede at være med.

Med ønsket om et godt spejder-år!

Gruppeleder
Anders Havreballe

Etiket: , ,